www.ungaalborg.dk /Aalborg Ungdomsskole Aalborg Kommune
ungaalborg.dk
Holdnr. Tid/periode Sidste tilmelding Info/Skiprøveaften Destination
1920-092 04/02 - 07/02 2010 1. november 2009 11/01 2010 Norge (Hovden)
7270-092 04/03 - 07/03 2010 1. november 2009 11/01 2010 Norge (Hovden)
4060-092 25/03 - 28/03 2010 1. november 2009 11/01 2010 Norge (Hovden)
1921-092 20/02 - 25/02 2010 1. november 2009 18/01 2010 Østrig (Innsbruck)

Weekend-skiture til Hovden i Norge

Hovden er et af Norges bedste skiområder. Samtidig er det et af Norges mest snesikre områder. Afstand fra Kristiansand (færgen) til Hovden er 215 km, hvilket under normale forhold giver en køretur på ca. 4 timer. Der vil på turene være obligatorisk undervisning, hvilket betyder, at du skal deltage i undervisning.

Pris: 1995 kr.

Hvad får du for pengene?
Turens pris dækker bustransport, færgeoverfart, ophold i 9 og 11 personers moderne hytter, mad i hytterne, lån af ungdomsskolens ski/snowboard, liftkort og instruktion.
Der vil inden turen være en aften, hvor vi mødes for hyttevis at forberede mad m.m.

Har du spørgsmål til turene, kan du henvende dig til:

Lars Koefoed
25 20 60 00 / lars.koefoed2@skolekom.dk

Lars Birch
25 21 14 11 / labir@ungaalborg.dk

Alpine forhold
- Beliggenhed, 800-1.200 meter over havet.
- Snekanonanlæg, 4,5 km pister.
- Skilift, 4 stole og 2 træk.
- Liftkapacitet 6.300 personer/time.
- Alpinpister i alt. 13,5 km
- Længste nedfart 2.900 m
- Snowboard, egen park og boardcross.

Du kan finde flere oplysninger på:
http://www.hovden.com/

Hvor skal vi bo?
Vi skal bo i Hovden i hytter tæt ved skicentret. Hytterne kan være forskellige, men indeholder alle moderne faciliteter.

Østrig i vinterferien (uge 8)

Vores 6-dages tur i vinteren 2010 går til Innsbruck, som er et super-godt skisportsområde i Østrig. Det er ikke tilfældigt, at området har været brugt 2 gange til de olympiske lege. Olympia SkiWorld har 285 km pister til både nybegynderen samt den mere øvede. Her er kort sagt noget for enhver skiløber.

Pris: 3395 kr.

Hvad inkluderer prisen?
Transport med bus, ophold på Youthhostel Innsbruck, liftkort til 4 dage, lån af ungdomsskolens skiudstyr, instruktion og halvpension.

Har du spørgsmål til turen, kan du henvende dig til:
Lars Koefoed / 25 20 03 57 / lars.koefoed2@skolekom.dk

Alpine forhold:
Snesikkerheden er i top i Innsbruck. Der er masser af varierede pister at give sig i
kast med. 80 skilifte binder det store skiområde sammen, hvor der er udfordringer for alle. Simpelthen et super skiområde.

Youthhostel Innsbruck
er beliggende i byen Innsbruck som er Tyrols hovedstad. Byen ligger i 575 m højde og besidder en meget smuk gammel bydel. Tyrol ligger mellem Tyskland og Italien og med Innsbruck som hovedbyen midt i skiferie paradiset.
Det årlige Kitzbühel styrtløb Hahnenkammrennen og 4-bakke skihoppet i Innsbruck har sat Tyrol på verdenskortet. Bedre sted til skiferie findes ikke!

Tilmelding og generel information

Tilmeldingsfrist: 1. november 2010

Ønsker du en afbestillingsforsikring til 150 kr. (dækker kun ved sygdom), kan denne bestilles ved at afkrydse på tilmeldingen. Tilmeldingen er bindende. Der er et begrænset antal pladser på turene, så optagelse sker efter ”først til mølle-princippet”.

Betalingen foregår via indbetaling pr. giro. Du vil i december måned få tilsendt et girokort med det fulde beløb samt evt. afbestillingsforsikring.

For at tilmelde sig skiturene i Aalborg Ungdomsskole skal man udfylde en tilmeldingsblanket. Herpå oplyses forælder/værges CPRnummer, og både forælder/værge og den unge skal skrive under.

Download folder og tilmeldingsblanket her på siden og indsend den til:

Aalborg Ungdomsskole
Skydebanevej 1
9000 Aalborg
Att: Karina

Informationsmøder og skiprøveaftener

Skiture til Norge (Hovden):
11/01 2010

Skiture til Østrig (Sallbach):
18/01 2010

Vesterkærets skole
Skydebanevej 1
9000 Aalborg

Du får mere info herom efter tilmelding.

Brug af alkohol og stoffer
Er naturligvis forbudt på alle turene - også for dem, der er over 18 år. Overholdes dette ikke er det hjemsendelsesgrund for egen regning!

 

Du kan også vælge kun at søge på holdnummer, vælge ud fra interesse eller sted.


Se alle hold